LinkedIn tilgodehavende.dk
  • ✓ 100% GRATIS udenretlig inkasso
OPRET SAG

Økonomi og gebyrer

Fakturadato, betalingsdato og forfaldsdato – hvad betyder de?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Fakturadato, betalingsdato og forfaldsdato – hvad betyder de?

Det er vigtigt at holde styr på, hvilke dage som er fakturadato, forfaldsdato og betalingsdato, idet datoerne har en række funktioner, herunder f.eks. hvornår en sag kan sendes til inkasso. Datoerne er også vigtige at kende i relation til bogføring og periodisering af moms.

Opret sag nu

Fakturadato - en afgørende dato i flere sammenhæng

Fakturadato er den dato, hvor fakturaen udstedes. Det er den dato, hvor sælgeren (kreditor) sender en regning til køberen (debitor) for leverede varer eller ydelser. Fakturaen skal indeholde oplysninger om:
• købers navn,
• købers adresse,
• købers CVR-nr. (hvis køber er erhvervsdrivende),
• sælgers navn,
• sælgers adresse,
• sælgers CVR-nr.
• varernes eller ydelsernes beskrivelse,
• mængde,
• pris,
• momsbeløb, og
• betalingsbetingelser.

Hvis fakturaen ikke indeholder ovenstående, kan det medføre at fakturaen er ugyldig. Det kan også betyde at fakturaen ikke senere hen kan sendes til inkasso.

Fakturadatoen er også vigtig i andre sammenhæng. Blandt andet ift. moms er datoen vigtig, men også ift. evt. renteberegning ved forsinket betaling.

Forfaldsdatoen - dagen hvor fakturaen senest skal være betalt

Forfaldsdatoen er den dato, hvor køberen senest skal betale fakturaen. Den er typisk angivet på fakturaen. Hvis der ikke er angivet en frist på fakturaen, kan kreditor rykke for betaling 30 dage efter fakturadato.

Hvis køberen ikke betaler fakturaen på forfaldsdatoen, vil sælgeren kunne opkræve renter og diverse gebyrer iht. rentelovens regler. Der vil også kunne blive indledt sendt et inkassovarsel (og efterfølgende indledes inkassosag) efter forfaldsdagen, såfremt betaling udebliver.

Betalingsdatoen - dagen hvor fakturaen faktisk betales

Betalingsdato er den dato, hvor debitor faktisk betaler den udstedte faktura. Betalingsdatoen kan således både være før og efter forfaldsdatoen.

Hvis debitor skal overholde forfaldsdatoen, skal betalingsdatoen senest være samme dag som forfaldsdatoen. Hvis forfaldsdatoen ikke falder på en hverdag, vil sidste rettidige betalingsdato være næstkommende hverdag.

Som kreditor er det vigtigt at have for øje, at det at debitor betaler på forfaldsdatoen ikke nødvendigvis betyder, at pengene står på kreditors konto samme dag. Oftest vil gå en hverdag fra betaling er gennemført fra debitors side til at pengene rent faktisk står på kreditors konto.

Hvornår kan der indgås en afdragsordning?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Hvornår kan der indgås en afdragsordning?

Sommetider er der ikke mulighed for at skyldner kan betale sin gæld på én gang. I den forbindelse kan det være en god idé at indgå en afdragsaftale, således at gælden afdrages og at gælden anerkendes fra skyldners side.

Opret sag nu

Hvad er en afdragsordning, og hvorfor kan en afdragsaftale være en fordel for begge parter?

En afdragsordning er en aftale, hvor skyldner aftaler med enten kreditor (eller et inkassofirma), at gælden tilbage over en periode. En afdragsaftale kan være en god løsning for både skyldner og kreditor. For skyldneren er det en mulighed for at få afbetalt gælden, uden at skulle betale alt på én gang. For kreditoren er det en mulighed for at få deres penge tilbage, selv om skyldneren ikke kan betale hele beløbet fuldt ud på én gang.

Der er en række situationer, hvor det kan være formålstjenesteligt at man som kreditor accepterer en afdragsordning. Det er typisk, hvis skyldneren har en gæld, som er for stor til at betale på én gang, eller hvis skyldneren har økonomiske problemer, der gør det svært at betale gælden.

Det er vigtigt at man som skyldner forstår, at man ikke har krav på en afdragsaftale. Kreditor kan altså ikke tvinges til at skulle acceptere en afdragsordning. Hvis afdragsordningen indgås via møde i fogedretten, kan kreditor i visse tilfælde dog blive tvunget til at skulle acceptere en afdragsordning.

Hvor lang en periode skal gælden afdrages over?

En afdragsaftale indebærer at gælden skal betales over en given periode. Det kan f.eks. aftales at gælden skal afdrages over 6 måned med lige store afdrag pr. måned. Det er vigtigt at afdragsordningen er realistisk, og at der indgås en afdragsaftale, som skyldner rent faktisk kan overholde.

Et andet væsentligt element er rentedelen. Skal der tilskrives rente til gælden, og i så fald hvor meget? Vi anbefaler, at der altid tilskrives rente iht. rentelovens § 5, hvilket indebærer en rentesats som svarer til Nationalbankens diskontorente plus 8%. Derved sikres kreditor at gælden ikke udhules som følge af inflation, og skyldner sikres mod en urimelig høj rente.

Hvad hvis afdragsaftalen ikke overholdes?

Hvis skyldner ikke overholder en afdragsaftale, vil der være mulighed for at sende skyldner i fogedretten, hvor kreditor bl.a. har mulighed for at tage udlæg i skyldners aktiver. For at sende en skyldner i fogedretten, er det dog en forudsætning at der i afdragsaftalen er en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Hvis afdragsaftalen indgås via et inkassofirma, vil der langt oftest være indbygget en tvangsfuldbyrdelsesklausul i en afdragsaftale.

Inkassovarsel – hvad er kravene og hvordan ser det ud?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Inkassovarsel – hvad er kravene og hvordan ser det ud?

Der skal sendes et inkassovarsel, før der kan indledes en decideret inkassosag mod skyldner. Et inkassovarsel skal overholde inkassolovens § 10, hvilket indebærer at en række formelle krav skal være overholdt. Du kan vælge enten selv at sende et inkassovarsel elle lade Tilgodehavende gøre det for dig. 

Opret sag nu

Hvornår kan jeg sende et inkassovarsel?

Du kan sende et inkassovarsel så snart det er konstateret, at gælden ikke er blevet betalt. Dette kan normalt konstateres bankdagen efter sidste rettidige betalingsdag. Det er en skrøne, at der skal sendes tre rykkere før der kan sendes et inkassovarsel – misforståelsen er nok opstået på den baggrund, at mange forveksler reglerne for inkassovarsel med reglerne for antal rykkergebyrer, som kan pålægges (der kan pålægges op til tre rykkergebyrer á 100 kr. under et rykkerforløb – du kan læse mere om rykkergebyrer her: https://tilgodehavende.dk/faar-du-dine-gebyrer/). Af praktiske årsager ser man ofte at inkassovarslet er indbygget i ens rykkerskabelon.

Hvorfor skal der sendes et inkassovarsel?

Under en inkassoproces kommer der fordyrende omkostninger på for skyldner, herunder inkassoomkostninger. Fra myndighedernes side har man valgt, at skyldnere skal have mindst én chance for at kunne betale deres gæld før en inkassosag indledes. Denne chance gives i form af et inkassovarsel, hvor skyldner meddeles, at hvis gælden ikke betales, vil gælden overgå til inkassobehandling.

Du kan vælge enten selv at sende et inkassovarsel eller lade os gøre det for dig.

Hvad skal et inkassovarsel indeholde?

Et inkassovarsel skal efter inkassolovens § 10 som minimum indeholde følgende:
• En frist på mindst 10 dage til at få gælden betalt,
• et klart og utvetydigt overblik over hvilken gæld, som inkassovarslet omhandler, samt
• oplysninger om at gælden vil blive overdraget til inkasso med dertilhørende omkostninger for skyldner, hvis gælden ikke betales inden fristens udløb.

Hvis inkassovarslet ikke indeholder ovenstående oplysninger, vil inkassovarslet blive vurderet som ugyldigt.

Skabelon på inkassovarsel

Vi anbefaler, at du enten indarbejder inkassovarslet i en rykker til skyldner, eller at du sender en mail til skyldner.

Hvis du indarbejder inkassovarslet i en rykker, skal du huske, at der skal være en betalingsfrist på mindst 10 dage i rykkeren. Du bør indsætte denne tekst i rykkeren, så du er sikker på, at oplysningsforpligtelsen er overholdt: ”Hvis gælden ikke er betalt inden 10 dage fra d.d., vil gælden uden yderligere varsel blive overdraget til inkasso med dertilhørende omkostninger for dig/jer”. Rykkeren skal derudover overholde de sædvanlige krav til en rykkerskrivelse, herunder at rykkeren er dateret, og at der er anført hvilken faktura, som der rykkes for.

Hvis du sender inkassovarselet i en mail, bør du skrive følgende: ”Idet du endnu ikke har betalt den udestående faktura [indsæt fakturanr.] med fakturadato [indsæt fakturadato], som forfaldt til betaling d. [indsæt forfaldsdato], skal vi hermed rykke for betaling. Kopi af fakturaen er vedhæftet denne mail. Hvis gælden ikke er betalt inden 10 dage fra d.d., vil gælden uden yderligere varsel blive overdraget til inkasso med dertilhørende omkostninger for dig/jer”.

Hvornår kan en sag indsendes til fogedretten?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Hvornår kan en sag indsendes til fogedretten?

Ved hjælp af retslig inkasso, kan du kan få fogedens hjælp til at inddrive dine penge, hvis skyldner ikke vil betale frivilligt. En række formalia skal dog være overholdt, før sagen kan indsendes til fogedretten, herunder skal der være et fundament for kravets eksistens. 

Opret sag nu

Indsend betalingspåkrav til fogedretten

Hvis skyldner ikke har underskrevet et gældsbrev eller frivilligt forlig, og at der ikke er opnået dom for kravets eksistens, kan der indsendes et betalingspåkrav til fogedretten.

Der er få formelle krav til et betalingspåkrav:
• Den skal være udformet på en særlig blanket udarbejdet af domstolene,
• der skal være sendt et inkassovarsel for forinden betalingspåkravets indsendelse,
• kravet må ikke være forældet (sædvanligvis hvis et krav er under tre år gammelt, vil det ikke være forældet),
• kravet skal være under 100.000 kr.
• der må ikke være foretages indsigelser til kravet, og
• der skal betales en retsafgift på 750 kr. ved indsendelse af betalingspåkravet.

Når betalingspåkravet er blevet indsendt til fogedretten, vil fogedretten først tjekke at de formelle krav til betalingspåkravet er overholdt, hvorefter fogedretten vil forkynde sagen for skyldner. Med at ”forkynde” menes at skyldner bliver præsenteret officielt for sagens eksistens af fogedretten. Så snart at sagen er blevet forkyndt, har skyldner 14 dage til at komme med evt. indsigelser til betalingspåkravet til fogedretten.

En indsigelse kan f.eks. være at skyldner er utilfreds med den leverede ydelse og/eller produkt, eller at skyldner mener, at han ikke skylder pengene. Hvis der kommer en rettidig indsigelse til betalingspåkravet, vil sagen blive afvist af fogedretten og overgå til byretten mhp. retssagsbehandling. Betalingspåkravet bliver derved omdannet til en stævning og skyldners indsigelse til et svarskrift. Hvis sagen er under 50.000 kr. vil sagen blive anlagt som en småsag, mens sagen omhandlende over 50.000 kr. vil blive anlagt som en traditionel retssag.

Hvis der ikke kommer indsigelser til betalingspåkravet, vil fogedretten påtegne betalingspåkravet, at denne skal have effekt som en dom. Derved kan der ikke stilles spørgsmål til gældens eksistens, kravets forældelsesfrist forlænges fra tre år til ti år og sagen kan overgå til udlægsforretning.

Andet fundament end betalingspåkrav

Hvis der er opnået et fundament på anden vis, såsom at skyldner har underskrevet et gældsbrev, frivilligt forlig eller andet dokument med tvangsfuldbyrdelsesklausul eller at der er opnået dom, kan sagen da overgå direkte til en retslig inkasso med udlægsforretning. Dette fordi der juridisk ikke hersker tvivl om kravets eksistens.

Der er ingen beløbsgrænse for hvilket beløb som fogedretten kan inddrive, så længe der er et gyldigt fundament. Der skal dog være sendt et gyldigt inkassovarsel til skyldner forinden sagen indsendes til fogedretten.

Det koster 750 kr. i retsafgift at indsende en fogedrekvisition på en udlægsforretning. Hvis udlægsforretningen holdes i umiddelbart forlængelse af påtegningen af et betalingspåkrav, er retsafgiften på udlægsforretningen inkluderet i retsafgiften betalt for betalingspåkravet.

Udlægsforretningen

Under en udlægsforretning, vil skyldner blive afkrævet det skyldige beløb. Hvis skyldner ikke kan betale, vil muligheden for en evt. afdragsordning blive undersøgt. Der vil også blive undersøgt, om skyldner ejer nogle udlægsegnet aktiver, som så vil kunne blive solgt på auktion. Du kan læse mere om hvordan en udlægsforretning foregår her:

Hvornår må man sende en sag til inkasso?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Hvornår må man sende en sag til inkasso?

Skal der f.eks. sendes tre rykkere inden sagen sendes til inkasso? Hos mange er der ofte tvivl om, hvornår en sag kan blive indbragt for inkasso.

Opret sag nu

Hvornår kan sagen sendes til inkasso?

Sagen kan overgå til inkassobehandling, så snart fristen i inkassovarslet er udløbet. Der kan sendes et inkassovarsel lige efter betalingsfristen er udløbet eller under en rykkerprocedure.

I kan selv sende et inkassovarsel – eller også gør vi det gerne gratis for jer.

Skal jeg sende tre rykkere inden sagen kan sendes til inkasso?

Nej, det er en skrøne, at der skal sendes tre rykkere før en sag kan overgå til inkasso. Faktisk kan der blive sendt et inkassovarsel lige efter betalingsfristen er udløbet. I inkassovarslet skal skyldner have en frist på mindst 10 dage, før at sagen overgår til decideret inkassobehandling.

Det er dog ikke altid en god idé at sende inkassovarsel, så snart det er muligt. Ofte skyldes den manglende betaling en forglemmelse, og her kan man med fordel tage kontakt til skyldner og gøre dem opmærksom på den manglende betaling. Alternativt kan man sende en betalingspåmindelse eller rykker.

Du har mulighed for at sende op til tre rykkere med rykkergebyr pålagt, dog skal der være mindst 10 dage mellem hver rykkerskrivelse.

Vær opmærksom på at det at sende et inkassovarsel kan blive opfattet som konfliktoptrappende. Hvis det er en skyldner, som man bare ved ikke kommer til at betale, kan det dog være nødvendigt.

Kan en sag hvor skyldner er utilfreds med fakturaen sendes til inkasso?

Ja, en sag hvor skyldner er utilfreds med den solgte vare og/eller ydelse, og hvor I ikke er enig i utilfredsheden, kan fint blive sendt til inkasso. Sådan en utilfredshed fra skyldners side kaldes også for en indsigelse. Det at skyldner har foretaget en indsigelse, forhindrer ikke at sagen kan overgå til inkasso – som inkassovirksomhed skal vi blot kende til indsigelsen, så vi kan behandle indsigelsen under inkassoprocessen.

Hvad er inkassoomkostninger og hvad er de på?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Hvad er inkassoomkostninger og hvad er de på?

Inkassoomkostninger tillægges automatisk alle inkassosager, og omkostninger er baseret på hvor stort et krav som sagen omhandler. Det er skyldner som skal betale inkassoomkostningerne, og taksterne fastsat af myndighederne.

Opret sag nu

Udenretlig inkassoomkostninger

Når du indsender en inkassosag, vil inkassofirmaet automatisk tilskrive udenretlige inkassoomkostninger, som skyldner er forpligtet til at betale. Disse udenretlige inkassoomkostninger fastsættes i en bekendtgørelse fra Justitsministeriet, som seneste blevet fastsat i 2016 i bekendtgørelse BEK nr. 476 af 24/05/2016 (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/476).

De udenretlige inkassoomkostninger er fra lovgivningsmagtens tiltænkt at skulle dække de omkostninger, som der er forbundet med inkassoprocessen. Derved kommer skyldner selv til at skulle betale for inkassoprocessen.

Størrelsen på omkostningerne

Taksterne for de inkassoomkostninger, som inkassofirmaerne kan tilskrive, er baseret på hvor stort en fordring som inkassosagen omhandler. Det er altså ud fra størrelsen på selve hovedstolen at inkassoomkostningerne fastlægges. Evt. renter opstået efter forfaldsdagen (morarenter eller strafrenter) og øvrige gebyrer som kan tilskrives gælden, påvirker ikke størrelsen på inkassoomkostningerne.

Fordringer i kategorien 0 – 1.000 kr. pålægges 400 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 1.001 – 2.500 kr. pålægges 700 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 2.501 – 5.000 kr. pålægges 1.000 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 5.001 – 10.000 kr. pålægges 1.300 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 10.001 – 25.000 kr. pålægges 1.700 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 25.001 – 50.000 kr. pålægges 2.250 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 50.001 – 100.000 kr. pålægges 2.850 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 100.001 – 250.000 kr. pålægges 3.850 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 250.001 – 500.000 kr. pålægges 6.400 kr. i inkassoomkostninger
Fordringer i kategorien 500.001 kr. og derover pålægges 6.400 kr. + 1 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr. i inkassoomkostninger

Selve fodringen opgøres altid inkl. moms, hvis fodringen er momspligtig. Inkassoomkostningerne som tillægges vil altid være uden moms, hvis kreditor er momsregistreret. Dette fordi at kreditor i så fald skal afholde momsforpligtelsen på inkassoomkostningerne (men som refunderes via kreditors momsregnskab).

Hvis kravet f.eks. er baseret på en faktura på 49.000 kr. inkl. moms, vil inkassoomkostninger som skal tillægges være på 2.250 kr.

Hvis sagen overgår til retslig behandling, såsom til fogedretten eller retssagsbehandling, vil der blive tilskrevet omkostninger efter retsplejelovens almindelige regler.

Kan der tillægges gebyrer eller andre omkostninger?

Der vil ofte kunne tillægges yderligere omkostninger til gælden end blot inkassoomkostninger. Dette kan være rykkergebyrer, kompensationsbeløb og inkassogebyr som du kan læse mere om her: https://tilgodehavende.dk/faar-du-dine-gebyrer/. I tillæg vil der også kunne tilskrives renter, som du kan læse mere om her: https://tilgodehavende.dk/hvordan-beregner-du-renter/.

Hvordan beregner du renter?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Hvordan beregner du renter?
Opret en gratis inkassosag her

Du har ret til renter

Vidste du, at du har ret til at kræve renter ved forsinket betaling ( også kaldet morarenter eller strafrenter)?

Modsat hvad mange tror, kræver det ikke at skyldner er blevet gjort opmærksom på at der tilskrives morarenter. Hvis intet er aftalt, kan der altid kræves renter efter rentelovens regler.

Hvornår kan du beregne renter fra?

Hvis din kunde ikke betaler sin faktura, så kan du efter renteloven beregne morarente efter et af to tidspunkter.

Hovedreglen i praksis er at der kan beregnes morarente fra forfaldsdatoen (dagen hvor fakturaen senest skal være betalt). Dette kræver dog at forfaldsdatoen er fastsat på forhånd.

Med ”på forhånd” menes at forfaldsdatoen er aftalt før fakturaudstedelse gennem f.eks. standardvilkår, en kontrakt, efter sædvane eller leveringstidspunktet for en vare eller ydelse.

Hvis det er tale om at både du og din kunde begge er erhvervsdrivende, så kan en aftale om forfaldsdagen være indgået stiltiende, hvis din kunde ikke protesterer over din angivelse af betalingsfrist i fremsendt faktura. Dermed kan der beregnes morarente allerede fra forfaldsdatoen i erhvervsforhold. I de forhold hvor din kunde er en privatperson, kan sådan en stiltiende aftale om fastlæggelsen af forfaldsdatoen ikke anvendes ved renteberegningen over for privatpersoner – der skal anvendes nedenstående tidspunkt.

Andet tidspunkt, som kan bruges ved renteberegningen i alle øvrige tilfælde, er at der beregnes morarente 30 dage efter at en faktura er afsendt (fakturadatoen).

Med andre ord kan renteberegningen starte på 31. dagen efter fakturadatoen. Hvis der f.eks. afsendes en faktura 1. november med betalingsfrist den 8. november, kan der beregnes rente fra 1. december.

Være dog opmærksom på at hvis betalingsfristen er længere end 30 dage, at så kan renteberegningen først starte når betalingsfristen er udløbet. Hvis f.eks. en faktura afsendes 1. november med betalingsfrist 15. december, kan der tidligst beregnes rente fra 15. december.

Hvad er morarenten på?

Renten efter renteloven er pr. 1. juli 2021 på 7,65% pro anno. Renten er Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 8%. Hvis Nationalbankens udlånsrente stiger eller falder, reguleres renten efter renteloven tilsvarende halvårligt.

Kan du aftale noget andet end det renteloven siger?

Du har faktisk mulighed for at fravige rentelovens bestemmelser i højt omfang. Det er dog vigtigt at holde tungen lige i munden og får klarlagt om skyldner enten er en privatperson eller virksomhed/selskab.

Hvis det er tale om to virksomheder, som handler med hinanden – altså at virksomhed A har solgt en vare eller ydelse til virksomhed B – så kan man aftale rentesatser som er højere eller lavere end dem fastsat i renteloven.

Hvis det er tale om at en virksomhed har solgt noget til en privatperson, er det derimod ikke muligt at aftale en rente som er højere end renten fastsat i renteloven. Det er dog muligt at aftale en rente som er lavere.

Hvordan beregner du morarenter?

Før du kan beregne renter, skal du kende tre tal: Hovedstolen, rentesats og rentedage.

Når du skal opgøre antal rentedage, skal du tælle alle dage fra renteperiodens start til renteperiodens slut. Det er alle dage som tæller med – også helligdage.

Når du kender de tre tal, skal de sættes ind i denne formular: Hovedstol * rentesats * rentedage / (antal dage i året*100) = rentebeløbet som skal betales.

Hvis vi tager et eksempel hvor kreditor har en hovedstol på 10.000 kr., rentesatsen er 7,65% og der er 61 rentedage vil det give et rentebeløb på 127,85 kr.

Hvis vi indsætter tallene i formlen, vil formlen så sådan ud: 10.000 * 7,65 * 61 / (365*100) = 127,85

Får du dine gebyrer?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. Udgivet i Økonomi og gebyrer
Får du dine gebyrer?

Går du glip af op mod 710 kr. i gebyrer?

Opret en gratis inkassosag her

Dit overblik over gebyrer

Du har måske hørt, at der kan opkræves gebyrer hos en kunde, som ikke betaler sine regninger til tiden. Men hvad er det som præcis kan opkræves?

Du kan opkræve et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker OG et inkassogebyr på 100 kr. når sagen overdrages til inkasso. Det er op til 400 kr. som fra din side kan pålægges i rene gebyrer.

Hvis din kunde endvidere er erhvervsdrivende, kan du i tillæg kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kr. Total set kan du ved en erhvervskunde opnå op til 710 kr. i gebyrer.

Læs mere nedenunder hvor jeg går mere i dybden med de individuelle gebyrer.

Rykkergebyrer

Som kreditor har du mulighed for at opkræve et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker, som du sender til skyldner. Du har mulighed for at pålægge et rykkergebyr på optil tre rykkerskrivelser. Der skal gå mindst 10 dage mellem hver rykkerskrivelse.

Du kan derved få op til 300 kr. i rene rykkergebyrer (fordelt på tre rykkerskrivelse af 100 kr.).

Hvis rykkerskrivelsen sendes til en erhvervsdrivende, har du mulighed for at pålægge et gebyr større end 100 kr., forudsat at der er indgået en konkret aftale herom.

Inkassogebyr

Du kan opkræve et inkassogebyr på 100 kr., når du overdrager en sag til et inkassofirma eller advokat. Oprindeligt er gebyret tiltænkt til at dække dine omkostninger til at opgøre kravet og videresende sagen til inkasso. Baggrunden for gebyret har dog mere symbolsk karakter i dag, idet der maks. kan kræves 100 kr. i inkassogebyr.

Modsat rykkergebyret som kan opkræves pr. krav, kan du kun opkræve inkassogebyr pr. sag som overdrages til inkasso (en inkassosag kan jo indeholde flere krav mod en skyldner).

Hvis rykkerskrivelsen sendes til en erhvervsdrivende, har du mulighed for at pålægge et gebyr større end 100 kr., forudsat at der er indgået en konkret aftale herom.

Fast kompensationsbeløb på 310 kr.

Et fast kompensationsbeløb på 310 kr. kan pålægges alle forfaldne og ubetalte fakturaer til erhvervsdrivende. Hvis en af dine kunder til eksempel har et udestående på 5 forfaldne fakturaer, så kan der pålægges et kompensationsbeløb pr. faktura – med andre ord kan du få 1.550 kr. (5 * 310 kr.) direkte ned i lommen.

Du kan opkræve kompensationsbeløbet så snart fakturaen ikke er betalt. Kompensationsbeløbet kan med fordel opkræves på første rykker.

Du behøves ikke at varsle eller på anden måde tilkendegive på forhånd, at du vil pålægge gebyret ved manglende betaling. I en aftale kan der heller ikke aftales, at rettigheden til kompensationsbeløbet kan bortfalde. Kompensationsbeløbet er en lovsikret ret.

Fik jeg nævnt, at det faste kompensationsbeløb ikke hindrer muligheden for fortsat et opkræve rykkergebyrer samt inkassogebyr?

Hvis rykkerskrivelsen sendes til en erhvervsdrivende, har du mulighed for at pålægge et gebyr større end 100 kr., forudsat at der er indgået en konkret aftale herom.

Vi kan sende rykkere og inkassobrev for dig

Det er let at opkræve ovenstående gebyrer, men det kan være en tidskrævende affære. Dernæst kan der snige sig fejl ind i opkrævningen, som kan påvirke muligheden for at forfølge gebyrerne ved en evt. inkassosag.

Vi sender gerne rykkere og inkassobrev på dine vegne før en udenretlig inkassosag indledes – dog mod at vi selv får lov til at beholde de gebyrer, som vi opkræver som led i rykkerprocessen. Hovedstolen beholder du selv.

Rul til toppen