september 2023 » Tilgodehavende

Fakturadato, betalingsdato og forfaldsdato – hvad betyder de?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. september 5, 2023september 5, 2023Udgivet i Økonomi og gebyrer

Fakturadato, betalingsdato og forfaldsdato – hvad betyder de?

Det er vigtigt at holde styr på, hvilke dage som er fakturadato, forfaldsdato og betalingsdato, idet datoerne har en række funktioner, herunder f.eks. hvornår en sag kan sendes til inkasso. Datoerne er også vigtige at kende i relation til bogføring og periodisering af moms.

Fakturadato - en afgørende dato i flere sammenhæng

Fakturadato er den dato, hvor fakturaen udstedes. Det er den dato, hvor sælgeren (kreditor) sender en regning til køberen (debitor) for leverede varer eller ydelser. Fakturaen skal indeholde oplysninger om:
• købers navn,
• købers adresse,
• købers CVR-nr. (hvis køber er erhvervsdrivende),
• sælgers navn,
• sælgers adresse,
• sælgers CVR-nr.
• varernes eller ydelsernes beskrivelse,
• mængde,
• pris,
• momsbeløb, og
• betalingsbetingelser.

Hvis fakturaen ikke indeholder ovenstående, kan det medføre at fakturaen er ugyldig. Det kan også betyde at fakturaen ikke senere hen kan sendes til inkasso.

Fakturadatoen er også vigtig i andre sammenhæng. Blandt andet ift. moms er datoen vigtig, men også ift. evt. renteberegning ved forsinket betaling.

Forfaldsdatoen - dagen hvor fakturaen senest skal være betalt

Forfaldsdatoen er den dato, hvor køberen senest skal betale fakturaen. Den er typisk angivet på fakturaen. Hvis der ikke er angivet en frist på fakturaen, kan kreditor rykke for betaling 30 dage efter fakturadato.

Hvis køberen ikke betaler fakturaen på forfaldsdatoen, vil sælgeren kunne opkræve renter og diverse gebyrer iht. rentelovens regler. Der vil også kunne blive indledt sendt et inkassovarsel (og efterfølgende indledes inkassosag) efter forfaldsdagen, såfremt betaling udebliver.

Betalingsdatoen - dagen hvor fakturaen faktisk betales

Betalingsdato er den dato, hvor debitor faktisk betaler den udstedte faktura. Betalingsdatoen kan således både være før og efter forfaldsdatoen.

Hvis debitor skal overholde forfaldsdatoen, skal betalingsdatoen senest være samme dag som forfaldsdatoen. Hvis forfaldsdatoen ikke falder på en hverdag, vil sidste rettidige betalingsdato være næstkommende hverdag.

Som kreditor er det vigtigt at have for øje, at det at debitor betaler på forfaldsdatoen ikke nødvendigvis betyder, at pengene står på kreditors konto samme dag. Oftest vil gå en hverdag fra betaling er gennemført fra debitors side til at pengene rent faktisk står på kreditors konto.

Hvornår kan der indgås en afdragsordning?

Af Cand.jur. & CEO Rasmus E. S. MortensenUdgivet kl. september 5, 2023september 5, 2023Udgivet i Økonomi og gebyrer

Hvornår kan der indgås en afdragsordning?

Sommetider er der ikke mulighed for at skyldner kan betale sin gæld på én gang. I den forbindelse kan det være en god idé at indgå en afdragsaftale, således at gælden afdrages og at gælden anerkendes fra skyldners side.

Hvad er en afdragsordning, og hvorfor kan en afdragsaftale være en fordel for begge parter?

En afdragsordning er en aftale, hvor skyldner aftaler med enten kreditor (eller et inkassofirma), at gælden tilbage over en periode. En afdragsaftale kan være en god løsning for både skyldner og kreditor. For skyldneren er det en mulighed for at få afbetalt gælden, uden at skulle betale alt på én gang. For kreditoren er det en mulighed for at få deres penge tilbage, selv om skyldneren ikke kan betale hele beløbet fuldt ud på én gang.

Der er en række situationer, hvor det kan være formålstjenesteligt at man som kreditor accepterer en afdragsordning. Det er typisk, hvis skyldneren har en gæld, som er for stor til at betale på én gang, eller hvis skyldneren har økonomiske problemer, der gør det svært at betale gælden.

Det er vigtigt at man som skyldner forstår, at man ikke har krav på en afdragsaftale. Kreditor kan altså ikke tvinges til at skulle acceptere en afdragsordning. Hvis afdragsordningen indgås via møde i fogedretten, kan kreditor i visse tilfælde dog blive tvunget til at skulle acceptere en afdragsordning.

Hvor lang en periode skal gælden afdrages over?

En afdragsaftale indebærer at gælden skal betales over en given periode. Det kan f.eks. aftales at gælden skal afdrages over 6 måned med lige store afdrag pr. måned. Det er vigtigt at afdragsordningen er realistisk, og at der indgås en afdragsaftale, som skyldner rent faktisk kan overholde.

Et andet væsentligt element er rentedelen. Skal der tilskrives rente til gælden, og i så fald hvor meget? Vi anbefaler, at der altid tilskrives rente iht. rentelovens § 5, hvilket indebærer en rentesats som svarer til Nationalbankens diskontorente plus 8%. Derved sikres kreditor at gælden ikke udhules som følge af inflation, og skyldner sikres mod en urimelig høj rente.

Hvad hvis afdragsaftalen ikke overholdes?

Hvis skyldner ikke overholder en afdragsaftale, vil der være mulighed for at sende skyldner i fogedretten, hvor kreditor bl.a. har mulighed for at tage udlæg i skyldners aktiver. For at sende en skyldner i fogedretten, er det dog en forudsætning at der i afdragsaftalen er en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Hvis afdragsaftalen indgås via et inkassofirma, vil der langt oftest være indbygget en tvangsfuldbyrdelsesklausul i en afdragsaftale.